Velholdt 2v lejlighed med super central beliggenhed. Kun 200 meter til gågaden og Munke Mose.
Boligen har entré og pænt køkken med god skabsplads. Stor og lys stue med plads til både sofa og spisebord. Badeværelse med egen vaskemaskine. Soveværelse med fast skabsvæg og udgang til lille gårdvendt terrasse.
En ideel lejlighed til et par, der ønsker at bo centralt. Alt i indre by nås nemt til fods.
Ejendommen er velfungerende og velholdt. Der medfølger eget depotrum og adgang til cykelparkering og fælles gårdmiljø.
Udlejes kun til ikke-rygere. Husdyr er ikke tilladt.