Lejligheden er beliggende på 1. sal og indeholder 65 m² godt udnyttede kvadratmeter fordelt på tre værelser.
Boligen er netop blevet istandsat med blandt andet nyt køkken, nye gulve, nye lofter og nymalede vægge. Lejligheden fremstår derfor lys, indbydende og indflytningsklar.
Det centrale opholdsrum består af køkken og stue i åben forbindelse. Det nye køkken er udstyret med ovn, kogeplade, emhætte, opvasker og køle-/fryseskab. Herudover indeholder lejligheden to separate værelser samt et flisebelagt badeværelse med bruseniche.
Lejligheden ligger i rolige omgivelser i Lumby med kort afstand til Lumby Skole, vuggestue, børnehus, sportsaktiviteter, indkøb og offentlig transport. Der er samtidig kun ca. 7 km til Odense Banegård Center, hvilket gør det nemt at komme ind til Odense.
Rygning og husdyr er ikke tilladt.