Skøn og velindrettet lejlighed i hjertet af Skibhuskvarteret
Med en attraktiv, bynær beliggenhed i starten af det populære Skibhuskvarter bor du her kun ca. 800 meter fra Odense Banegård, ca. 1,5 km fra gågadenettet i Odense C og med en cykeltur på ca. 5,5 km til Syddansk Universitet. Skibhusvej byder på et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker og caféer – alt sammen lige uden for døren.
Lejligheden er ideel til studerende, bymennesket eller parret, der ønsker en central beliggenhed med rolige omgivelser.
Ved indgang mødes du af en rummelig entré, som giver god plads til opbevaring af overtøj og sko og fungerer som fordelingsgang til lejlighedens øvrige rum. Køkkenet er praktisk indrettet med god skabsplads og plads til alle hverdagens køkkenredskaber.
Stuen er lys og rummelig med plads til både sofaarrangement, TV-område og spisebord. Soveværelset har en god størrelse og giver mulighed for både seng og skrivebord.
Badeværelset fremstår funktionelt med separat bruseniche, toilet og god opbevaringsplads.
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening, som sikrer et trygt og ordentligt boligmiljø. Ejendommen har fælles vaskeri og tørrerum i kælderen, samt ekstra opbevaringsrum.
Lejligheden ligger desuden tilbagetrukket og ugeneret fra vejen, hvilket giver ro og minimal støj fra trafik.
Skriv gerne en SMS med dit tlf. nummer ved interesse – så ringer jeg dig op for nærmere information og evt. fremvisning.