Velkommen til Drosselvej – hvor vi netop har renoveret en indflytningsklar og charmerende lejlighed med masser af naturligt lys, klassiske detaljer krydret med moderne komfort, beliggende i et roligt og grønt område i Odense. Her får du en meget veldisponeret 2-værelses lejlighed (plus seperat køkken) med gennemført stil og kvalitetsmaterialer, som vil tiltale både singlen, parret eller de studerende, der ønsker at bo centralt og fredeligt på samme tid.
Lejligheden er netop blevet istandsat og fremstår skarp med nymalede hvide vægge og lofter samt flotte, originale plankegulve, der er nænsomt renoveret. Boligens hjerte er det store, lyse køkken-alrum, som er indrettet med grebsfrie elementer i moderne hvidt design, sort bordplade og kvalitets hårde hvidevarer – herunder opvaskemaskine og indbygningsovn. Et dejligt rum med plads til både madlavning og spiseplads.
Stuen, eller det ene værelse, er rummelig og lys med en smuk udsigt over nabolaget fra de store vinduer. Her er rigeligt med plads til både sofa- og spiseområde, og rummet fremstår indbydende med et skønt kig ud i det grønne. Det andet værelse, eller soveværelset, er regulært og har en hyggelig karnap med fransk altan – perfekt til at nyde morgensolen og den rolige stemning i området.
Badeværelset er helt nyt og moderne indrettet med væghængt toilet, gulvvarme, god størrelse bruseområde og elegant belysning, der understøtter den rene og minimalistiske stil.
Ejendommen er roligt beliggende med kort afstand til dagligvarebutikker, grønne områder, SDU og centrum. Dertil hører der fælles gårdmiljø til ejendommen, som giver gode muligheder for udendørs ophold i fredelige omgivelser. Der er desuden gode parkeringsmuligheder i området og i gårdrummet. Fælles vaskeri for alle lejere er indrettet i kælderen.
En skøn lejlighed med både sjæl og moderne komfort – lige til at flytte ind i.