Lækker istandsat lejlighed i det dejlige Kvistgård
Nu udlejes en flot og nyistandsat lejlighed beliggende i rolige omgivelser i Kvistgård.
Lejligheden byder på et nyt, moderne køkken samt et funktionelt københavner-toilet med håndbruser. Derudover indeholder boligen to store og lyse rum med gode indretningsmuligheder.
Ejendommen har en rolig opgang og adgang til en hyggelig fælles have. Der er mulighed for leje af kælderrum, og ejendommen tilbyder fælles vaskeri.
Gode parkeringsmuligheder samt kort afstand til både tog og bus gør boligen ideel for pendlere.