Nyere (2019) 4 vær. rækkehus i 2 plan centralt i Kolding udlejes.
I stueetagen finder du køkken med lækkert Invita køkken, dejlig stue med direkte adgang til egen have, badeværelse med plads til etablering af vaskesøjle og entre. Der er gulvvarme på badeværelset.
På 1. sal er der repos samt tre store, lyse soverum - alle med Invita skabe. Til soveværelset er der walk-in med masser af skabe.
Lejligheden overtages med ovn, kogeplade og emhætte, og lejer skal selv medbringe køleskab, vaskemaskine og evt. opvaskemaskine og (kondens)tørretumbler. Installationer er forberedt.
Der medfølger egen terrasse med læhegn og eget skur til boligen. Der er fælles stor parkeringsplads.
Husdyr skal godkendes og skal der holdes hund i lejemålet medfører det, at der opkræves yderligere 1 mds. forudbetalt husleje. Der må højst holdes to mindre husdyr i lejemålet.
Huslejen er angivet ex. forbrug (dvs. el og vand og varme). Lejer afregner direkte til værker selv.
Hvis dette har din interesse, er du velkommen til at ringe til os.