Dejlig lys og centralt beliggende lejlighed med 200 meter til Kolding gågade, 500 meter fra Syddansk universitet og Designskolen, samt tæt ved grønt parkanlæg (Stejlbjergparken).
Lejligheden har lyst og nylakeret egetræsparket i alle lejlighedens rum, nyere køkken og nye dannebrogsvinduer mod baggården.
Når du træder ind i lejligheden fra opgangen - går du ind i lejlighedens entré, hvor du til venstre vil finde to af lejlighedens 4 værelser/stuer, samt du vil også fra entréen have adgang til lejlighedens toilet med bruseniche.
Fra indgangen vil du til højre have adgang til lejlighedens køkken, samt spisestue og stue.
Endelig bør nævnes, at der til lejligheden er eget, større kælderrum, adgang til vaskemaskine og tørretumbler, samt fri parkering til brug for ejendommens beboere i ejendommens baggård.
Alt i alt en rigtig hyggelig og lys lejlighed, med mange anvendelsesmuligheder, hvad enten man er to der ønsker at dele lejligheden, er et par med barn/børn eller er enlig med barn/børn.