Nu har du muligheden for at blive den heldige og første lejer af denne skønne, totalistandsatte 3-værelses lejlighed.
Fra entréen er der adgang til lejlighedens lyse badeværelse, som er indrettet med plads til egen vaskemaskine og tørretumbler, samt til lejlighedens første rummelige værelse, med god plads til en dobbeltseng samt et praktisk, indbygget skab med gode opbevaringsmuligheder.
Lejligheden byder på et dejligt køkken med alle hårde hvidevarer, som ligger i åben forbindelse med den lyse og indbydende stue. Her strømmer dagslyset ind gennem det store vinduesparti, hvorfra der er direkte adgang til lejlighedens store, private altan.
Fra stuen er der adgang til lejlighedens andet værelse, der giver gode muligheder for indretning af eksempelvis soveværelse, kontor eller gæsteværelse.
Lejligheden fremstår med flotte materialevalg. I entré, køkken og badeværelse er der lagt store 60 x 60 cm klinker, mens opholdsrummene har flotte vinylplanker, der er nemme at vedligeholde. Der er desuden gulvvarme i hele lejligheden, hvilket sikrer en behagelig komfort året rundt.
Beliggenheden er ideel, hvis du ønsker at bo centralt i Kolding. Lejligheden ligger tæt på banegården, og med offentlig transport lige i nærheden er det nemt at komme rundt – også uden bil.
Til lejligheden hører desuden et privat kælderrum med ekstra opbevaringsplads.
Økonomi og praktiske oplysninger: A conto vand: 300 kr. pr. måned A conto varme: 600 kr. pr. måned El og internet afregnes direkte med de respektive leverandører.
Der arbejdes lige nu på etablering af parkeringspladser i baggården. Disse forventes at kunne lejes for ca. 500 kr. pr. måned.
Her får du en flot og indflytningsklar lejlighed med gode faciliteter, egen altan og en attraktiv, central beliggenhed i Kolding.
Månedlig leje
8.495kr