Kongelysvej, 2640 København, Hedehusene - 3. sal
Vi får en rummelig 4-værelses lejlighed med altan ledig. Lejligheden ligger på 3. sal. Der er elevator i ejendommen og p-mulighed foran huset. I opgangen er der depotrum til lejligheden.
Fra entréen er der adgang til badeværelse med vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler af mærket Siemens. Fra fordelingsgang er der adgang til 3 gode værelser. Det ene er et 13 kvm stort soveværelse med skabsvæg. Herfra fortsætter man ned i det åbne køkken/stue miljø. I køkkenet er der kogeplade med induktion, ovn med pyrolysefunktion, køle/fryseskab og opvaskemaskine alle af mærket Siemens. Køkkenet er fra HTH og med hvide grebsfrie fronter. Bordpladen er i granit.
Fra stue/spisedel er der adgang til altan.
Inklusiv i huslejen er adgang til fællesfaciliteterne (læs mere nedenfor) og deltagelse i mange aktiviteter.
Der kan søges om husdyrstilladelse til ét husdyr på max 15 kg. pr. lejemål.
OM BOFÆLLESSKABET
Plushusene er fremtidens bæredygtige måde at bo på. Vi har taget de bedste ting fra de traditionelle bofællesskaber og kombineret dem med det moderne menneskes behov for frihed, plads og individuelle ønsker.
Som beboer i Plushusene vil du opleve livskvalitet og livsglæde. Det opnår vi ved at skabe tryghed, tætte relationer og tilhørsforhold på tværs af generationer. Der er altid nogen hjemme og en fast tilknyttet vært, som har sin daglige gang på stedet, hjælper med at udvikle fællesaktiviteter, støtter beboerudviklede initiativer og organiserer events, som passer til dig og dine bofællers interesser. Dertil kommer en vicevært, som står for vedligehold af udearealer, kontakt til eksterne leverandører, deleværktøj m.v.
Både de fælles inde- og udearealer er attraktive og indrettet til hyggelig fællesspisning flere gange om ugen, afslapning, kreative sysler, fysisk udfoldelse og nyttehavedyrkning.
Fælleshuset, som er på 670 kvm, er indrettet med spisesal, produktionskøkken, boldspilsrum, værksted, atelier, fitnessrum, lounge, børnehule, tagterrasse og gæsteværelser.
Uderummene er bygget op om flere bilfri gårdrum med bænke. Tæt på fælleshuset findes orangeri, frugttræer og nyttehave med højbede.
Har du behov for en ekstra hjælpende hånd, er der mulighed for tilkøb af service som for eksempel rengøring og vinduespudsning.
OM OMRÅDET
Bebyggelsen ligger i den nye bydel NærHeden. Her er ALT inden for rækkevidde. Du bor tæt på København og offentlig transport – 150 m fra bebyggelsen ligger stationen, hvorfra du kommer til f.eks. København på 20 min. Der er åbnet en ny skole - Læringshuset - 400 m fra Plushusene med adgang via sti. Indkøbsmulighederne er 400 m fra dit hjem, og 800 m fra boligerne starter naturpark Hedeland, som er et mekka for naturoplevelser. Det 1000 hektar store natur- og fritidsområde byder på en lang række fritidsaktiviteter som løbe- og cykelruter, alpin skibakke, amfiscene, veterantog, golfbane, rideklubber og meget andet.