Velkommen til Margretheholmen!
Nu udbydes denne attraktive lejlighed på 5. sal med et stort, centralt opholdsrum/stue i åben forbindelse med det rummelige køkken. Fra køkkenet er der adgang til boligens store altan, som skaber en naturlig forlængelse af opholdsrummet og giver gode muligheder for at nyde udelivet.
Lejligheden indeholder desuden 2 gode soveværelser, hvilket gør den ideel til både par, den lille familie eller dem, der ønsker et ekstra værelse til kontor eller gæster. Badeværelset er lyst og moderne, og materialevalget er generelt af høj kvalitet med blandt andet egetræsgulve, Invita-køkken samt alle nødvendige hårde hvidevarer installeret i lejemålet.
Til lejligheden hører et opbevaringsrum, der er elevator i opgangen, cykelparkering samt mulighed for leje af parkeringsplads i kælderen.
Husdyr: Med ansøgning.
Bemærk, at billederne ikke nødvendigvis er taget af den pågældende bolig, og at udsigt, indretning m.v. derfor kan variere.
.