Lejligheden består af en fin entré, to store lyse stuer en suite med franske glasdøre og udgang til den dejlige sydvendte altan. Et godt soveværelse og et fint walk-in closet. Badeværelse med badekar og et pænt køkken med alle hårde hvidevarer. Der er desuden et privat kælderrum til lejligheden. Ejendommen har desuden et stort fælles gårdanlæg samt en parkeringskælder, som snart står klar efter en gennemgående renovering. Der vil derfor blive mulighed for at leje en parkeringsplads. Fra ejendommen er der kort gåafstand til Hellerup Station, cafeer og diverse shopping.