I det eftertragtede Nordhavn er denne lyse og møblerede lejlighed til leje. Boligen byder på en veldisponeret planløsning, med en rummelig entré, der har direkte forbindelse til det åbne køkken- og stueområde. Lejligheden er indrettet med moderne, lyse møbler, som skaber en elegant og komfortabel atmosfære. Køkken og opholdsrum er samlet i ét åbent miljø med et flot lysindfald og god plads. Lejligheden rummer et gæsteværelse vendt mod den rolige gård. Værelset er indrettet med sovesofa samt en praktisk kontorplads, hvilket gør det ideelt som både hjemmekontor og gæsteværelse. Herfra adgang til en dejlig terrasse, som giver ekstra uderum. Badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine/ tørretumbler. Master bedroom har indbyggede skabe og direkte udgang til en altan, hvorfra der er en skøn udsigt over havneløbet. Ejendommen tilbyder desuden en stor fælles tagterrasse samt et privat kælderrum til ekstra opbevaring. Ejendommen er beliggende i et af Københavns mest populære kvarterer. Få minutters gang til Metro station gode indkøbsmuligheder samt fantastiske cafeer og restauranter.
OBS:
Boligen tilbydes kun til expats