Velkommen til en attraktiv og totalmoderniseret lejlighed i rolige og grønne omgivelser ved Femte Juni Plads med udsigt over Grøndalsparken. Ejendommen er beliggende i et smukt og eftertragtet villakvarter med lukkede fællesarealer, gode parkeringsmuligheder og hyggelige grønne områder omkring ejendommen. Den klassiske ejendom fra 1936 er facaderenoveret og fremstår i flot og velholdt stand.
Beliggenheden er ideel med kort gåafstand til både Flintholm Station og Lindevang Metro, hvilket giver hurtig og nem adgang til hele København. I nærområdet findes desuden et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, fitnesscenter, sportshal, svømmehal, Kultur- og Bevægelseshuset KUBE samt CBS.
E/F Ringparken er en særdeles veldrevet ejerforening, som tilbyder fællesvaskeri, cykelkælder, bordtennisrum, kælderrum, nyere termovinduer samt fjernvarme. Derudover har ejendommen et hyggeligt og grønt gårdmiljø med legeplads til beboerne.
Lejligheden overtages totalistandsat og har gennemgået en omfattende modernisering, afsluttet ultimo august 2026. Boligen fremstår derfor i særdeles flot og indflytningsklar stand med nye gulve i hele lejligheden samt et helt nyt og eksklusivt Svane-køkken installeret ultimo april 2026. Køkkenet er udstyret med indbygningsovn, induktionskogeplade, ny emhætte samt køle-/fryseskab i et moderne og stilrent design.
Lejligheden byder på en entré med adgang til et flot nyrenoveret badeværelse med elegant microcement i brusenichen. Fra gangen er der adgang til det nye køkken samt lejlighedens rummelige soveværelse med plads til både seng, skabe og skrivebord.
Den lyse opholdsstue har god plads til både sofaarrangement og spiseområde, og herfra er der udgang til en dejlig altan med plads til cafébord og flere stole – perfekt til afslapning med såvel morgenkaffen eller et koldt glas hvidvin fredag efter fyraften.
Alt i alt en rigtig god grundplan som giver mulighed for at benytte lejligheden til det unge par, studerende der nemt kan dele stuen op for at skabe et ekstra værelse eller lign.
En moderne og indflytningsklar lejlighed med attraktiv beliggenhed og høj kvalitet i alle detaljer.
Vi søger primært et par, den enlige lejer eller alternativt to studerende der vil dele.
Fremvisning lørdag d. 29. august – kun mod forudgående aftale.
P.S. Fotos er fra håndværkerne, som netop er blevet færdige - derfor ikke i bedste kvalitet.