Velkommen til denne moderne og veldisponerede 2-værelses bolig i Bella Tower. Her får du 58 m² med en god planløsning, hvor pladsen er udnyttet optimalt.
Boligens naturlige samlingspunkt er det åbne køkken-alrum, hvor køkken og opholdsrum smelter sammen og skaber gode rammer for både hverdagen og hyggelige aftener. Herfra er der direkte udgang til boligens ene altan, som giver en skøn forlængelse af opholdsrummet.
Soveværelset ligger separat og har plads til både dobbeltseng og opbevaring. Som en ekstra detalje har soveværelset adgang til
boligens anden altan
, så du får udeareal fra begge boligens primære rum.
Badeværelset er praktisk indrettet, og entréområdet byder på gode muligheder for opbevaring. Boligen har desuden vaskemaskine og tørretumbler.
En rigtig fin bolig til dig, der ønsker en moderne 2-værelses med en gennemtænkt indretning og ikke mindst
to private altaner
i Bella Tower.