Lejlighed, Grækenlandsvej, 2300 København S.
Du bydes velkommen til Grækenlandsvej, hvor denne indbydende og indflytningsklare stuelejlighed ligger med vinduer mod den private gårdhave. Her får du 37 kvadratmeter med en yderst veldisponeret planløsning, som henvender sig til både singler og par i alle aldre. Gratis parkering ude foran ejendommen.
Lejligheden består af en stue, et badeværelse, et køkken og en entré. Du får brugsret til et kælderrum, og lige ved ejendommen er der en hyggelig fælleshave. Køkkenet er udført ganske praktisk med gode opbevaringsløsninger i både underskabe og overskabe. Hertil strømmer der et behageligt dagslys ind fra øst, hvilket skaber en dejlig atmosfære. Stuen har en fin størrelse, så du let får plads til både sengen og sofaen, og på badeværelset er der hvide fliser og et separat bruseafsnit.
Udefra præsenterer ejendommen sig pænt i bybilledet med den gule murstensfacade. Fælleshaven er rigtig hyggelig med græsplæne, nydelig beplantning og terrasseområder, og hele udendørsmiljøet afskærmes af hegn og hæk.
På adressen kommer du til at bo i et hyggeligt område af Amager, hvor der er kort til fornødenheder på Amagerbrogade som byder på alt fra vaskeri til spændende butikker med både tøj, elektronik og indretning til kulinariske oplevelser i et af de mange spisesteder. Du bliver samtidig ikke snydt for naturskønne og rekreative åndehuller med Amager Strand indenfor gåafstand. Centrum af København kan nås på ingen tid med enten metro fra Femøren station eller på cykel.