Denne velindrettede 1-værelses lejlighed på 32 m² er en del af det nye og attraktive boligområde Rødovre Port. Her får du en moderne og indflytningsklar bolig med gennemtænkte løsninger, kvalitetsmaterialer og masser af lys.
Lejligheden byder på et åbent opholdsrum med køkken. Køkkenet er stilrent og opført i tidløst design med de basale hvidevarer – herunder kombiovn, kogeplade og køleskab med frys. Alt står klar til hverdagens måltider.
Der er store vinduespartier, der sikrer et behageligt lysindfald og en åben atmosfære i boligen, som du eksempelvis kan indrette med seng, kommode og et hyggeligt spisebord.
Derudover er der en stor altan, man kan benytte i det gode vejr.
Der er adgang til fællesvaskeri på 2. sal samt fælleslokale med køkken og toilet i kælderen i Ft-bygningen. Derudover hører der et privat depotrum med til lejligheden.
Lejemålet er uopsigeligt i de første 3 måneder.
Bemærk: Billederne er vejledende og ikke nødvendigvis fra samme lejlighed, men fra samme ejendom. Der tages forbehold for eventuelle uoverensstemmelser.