Følelsen af at bo i eget hus – samtidig med at du nyder alle fordelene ved et charmerende og velholdt lejlighedskompleks.
Ejendommen ligger i hjertet af et af Gentoftes mest eftertragtede områder, perfekt placeret mellem Charlottenlund, Gentofte og Hellerup. Her bor du med kort afstand til offentlig transport, et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, hyggelige caféer og gode restauranter. Området omkring Høghsmindeparken er kendt for sin rolige, grønne atmosfære, hvor små villaveje, gamle træer og velplejede haver skaber en næsten landsbyagtig stemning midt i byen. Samtidig er du kun få minutters gang fra den smukke Bernstorffs Slotshave, hvor du kan nyde søndagsture i historiske omgivelser.
Lejligheden ligger i stueplan og har egen indgang, en ugenert privat have med stor terrasse samt et praktisk redskabsskur. Her får du en bolig, der føles som et lille rækkehus – med masser af lys, luft og plads omkring dig.
Indretningen byder på en entré og et renoveret gæstetoilet. Det skønne køkken/alrum har alle hårde hvidevarer, rigelig skabsplads, en god spiseplads og trappe til både kælder og første sal. Den store, lyse stue har direkte udgang til den private have.
På 1. sal finder du tre rummelige og lyse værelser samt et flot renoveret badeværelse med bruseniche og vindue. 2. sal rummer et kontor eller disponibelt rum med gode indretningsmuligheder samt to velisolerede depotrum.
Kælderen byder på et stort bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt to yderligere disponible rum, der egner sig perfekt til alt fra fitnessrum til hobby- eller billardstue.
Udover boligarealet på 157 m2 får man i boligen 32 m2 på 2 sal og 62 m2 i kælderen.