Moderne 3-værelses lejlighed med altan – centralt i Rødovre!
På Egegårdsvej 32 udbydes denne attraktive 3-værelses lejlighed beliggende i et arkitekttegnet byggeri med fokus på funktionalitet og kvalitet. Ejendommen er centralt placeret i Rødovre med kort gåafstand til Rødovre Centrum, offentlig transport samt de skønne grønne områder ved Damhusengen og Damhussøen.
Ejendommen består af 23 moderne lejligheder fordelt fra stueplan til 3. sal og er opført med elevator, cykelparkering i kælderen samt private depotrum. Alle lejligheder har gode altaner, og stuelejlighederne har herudover en mindre terrasse mod det åbne og rolige gårdmiljø.
Lejligheden fremstår lys og indbydende med et strømlinet og tidløst design. Køkkenet er et hvidt kvalitetskøkken fra Svane Køkken og er udstyret med køle-/fryseskab, kogeplade og indbygningsovn. Der er forberedt til opvaskemaskine. Badeværelset er rummeligt og har gulvvarme samt forberedelse til vaskemaskine og tørretumbler.
Der er gulvvarme i hele lejligheden, og alle rum er belagt med lyse ege laminatgulve. Der er indbyggede garderobeskabe i både soveværelser og entré, hvilket giver gode opbevaringsmuligheder.
Bemærk: Billederne er alene til inspiration og viser lejligheder i ejendommen – ikke nødvendigvis den præcise lejlighed.
Vi samler løbende op på henvendelser og vil forsøge at samle interesserede til et fælles åbent hus.