Nyrenoveret 2-værelses lejlighed beliggende i det attraktive sygehuskvarter på 60m2 udlejes.
Beliggende imellem havnefronten og Lunden og med gåafstand til Langelinie, lystbådehavnen, og centrum ligger lejligheden super attraktivt.
Lejligheden ligger i en hævet stueetage i en velholdt klassisk ejendom og består af entre med garderobe, bad/toilet, nyt køkken med spiseplads, stue og soveværelse med integrerede skabe.
Det nye køkken indeholder nye hårde hvidevarer, integreret opvaskemaskine og keramisk kogeplade.
Lejligheden har fantastisk godt lysindfald fra øst og vest.
Kælder er med egen vaskemaskine/tørretumbler samt eget opbevaringsrum.
Der er direkte adgang til egen terrasse og lukket baghave mod vest.
Parkeringen er gratis og findes lige ved døren på Strandgade.
Husleje: 6.000kr/md
Depositum: 18.000kr
Aconto for vand og varme: 800kr/md.
Der opkræves a/c for vand og varme. El/ internet afregnes direkte med værket.