På Søndergade i Horsens finder du denne stemningsfulde bolig i to plan, hvor ejendommens historiske detaljer møder en lys og moderne indretning. De synlige træbjælker går igen gennem boligen og skaber en varm kontrast til de hvidmalede vægge og de lyse trægulve.
Boligens nederste plan byder på et rummeligt, åbent opholdsrum med køkken og stue i naturlig forbindelse. her er desuden et fint og lyst værelse.Det moderne køkken er indrettet med hvide fronter, mørk bordplade, induktionskogeplade og stålvask. Her får du et funktionelt køkkenmiljø med god plads til både madlavning og samvær. Den åbne trappe med trædetaljer forbinder boligens to etager og fungerer samtidig som et karakterfuldt element i indretningen.
Fra stuen er der udgang til en stor, sydvendt, balkon med fantastisk udsigt.
På øverste plan fortsætter den gennemførte stil med synlige bjælker, varme trægulve og lyse vægge. De skrå lofter og vinkler giver rummene en hyggelig og særlig atmosfære, mens traditionelle vinduer sørger for et behageligt lysindfald.
Boligen byder på to badeværelser, begge holdt i et enkelt og tidløst udtryk med hvide fliser. Det ene er indrettet med bruseniche med glasafskærmning og vaskemøbel med mørk bordplade samt vaskemaskine og tørretumbler, mens det andet blandt andet har bruser, toilet og ovenlysvindue, som tilfører rummet ekstra dagslys.
Her får du en bolig med masser af karakter, hvor originale detaljer og moderne komfort går hånd i hånd. Den centrale beliggenhed på Søndergade giver samtidig nem adgang til Horsens' byliv og hverdagens faciliteter.
Kontakt os for en fremvisning – boligen skal opleves.