Velindrettet og indbydende 3-værelses lejlighed på 92 m² beliggende centralt i Herning med nem adgang til byliv, indkøb og offentlig transport.
Lejligheden har et moderne køkken med alle hårde hvidevarer i åben forbindelse med stuen, hvilket giver et lyst og rummeligt opholdsrum. Der er et stort soveværelse med en hel væg med skydedørsskabe samt et pænt badeværelse med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. Derudover rummer lejligheden en dejlig solstue, som er ideel til kontor eller ekstra opholdsrum, samt entré.
Til lejligheden hører et aflåst depotrum og der er mulighed for parkering.
Forbrug afregnes direkte med energiselskaberne efter egen måler.