Stor og lys 3-værelses lejlighed med stor altan.
Lejligheden er beliggende i et roligt kvarter, men samtidig yderst centralt med kort afstand til caféer, butikker og offentlig transport.
Boligen fremstår i rigtig flot stand. Lyst køkken med masser af skabsplads samt hårde hvidevarer, herunder ovn, kogeplade, emhætte, opvaskemaskine og køle-/fryseskab. I hele lejligheden er der monteret nye troldtekt lofter, som sikrer et behageligt indeklima og god akustik.
I 2024 har lejligheden fået en stor sydvendt altan på ca. 5 x 1,5 meter med god plads til havemøbler og mulighed for at nyde solen det meste af dagen. Samtidig er der isat nye vinduespartier. Der er desuden installeret én ny indgangsdør med dørspion, som bidrager til øget komfort og reduceret støjniveau.
Man bydes velkommen i en rummelig entré med god plads til overtøj og opbevaring. Soveværelset har en god størrelse og et dejligt lysindfald. Badeværelset er nyere og velholdt med flotte klinker, gulvvarme og separat bruseniche.
Den store stue har en fantastisk størrelse med mange indretningsmuligheder og et skønt lysindfald. Derudover findes et ekstra værelse, som med fordel kan anvendes som kontor, børneværelse eller gæsteværelse.
Ejendommen er nyligt hulmursisoleret og har et flot energimærke (B). Der er tilknyttet fast vicevært, som sørger for, at ejendommen holdes pæn og velvedligeholdt både indvendigt og udvendigt. Ejendommen er udstyret med dørtelefon, og yderdørene er aflåst dagligt i tidsrummet kl. 19.00–07.00, hvilket bidrager til tryghed i hverdagen.
Til lejemålet hører adgang til vaskekælder med ny industri-vaskemaskine og tørretumbler samt eget depotrum. Der er fælles gård med overdækket cykelparkering, luftpumpe til cykler, opladning til elcykel, parkeringsmulighed samt ladestander til elbil. Lejemålet udbydes af Juvel Ejendomme, et seriøst ejendomsselskab, som udlejer en portefølje af nye og nyrenoverede boliger i Midtjylland.
Bemærk: Billeder til indretningsinspiration genereret med AI