Hyggelig, stor 2-værelses lejlighed beliggende i ældre beboelsesejendom fra 1887 med 3 boliglejemål på hovedgaden i Glamsbjerg.
Lejligheden indeholder stor stue med laminatgulv og udgang til fælles trappeopgang; flisebadeværelse med bruseniche; mellemgang med indbyggede skabe; et par trin op til spisekøkken, som er åbent ud mod entréen/indgangen fra gården og med hvide køkkenelementer, el-komfur, emhætte, køle-fryseskab samt nedgang til lille kælder med vaskemaskine og tørretumbler; stort soveværelse med indbygget skab.
Til lejligheden hører udhus med indlagt el.
Fælles gård og have med overdækket areal til cykler m.m.
Parkeringsmulighed i parkeringsbåse på Nørregade ud for lejligheden eller på fælles parkeringsplads bag ejendommen. Husdyr er ikke tilladt.