Tæt på Fredericia Sygehus, gågaden og den populære badestrand udlejes denne lyse og velindrettede lejlighed på 73 m². Lejligheden er beliggende på 3. sal i en velholdt ejendom med gode fællesfaciliteter.
Boligen byder på et pænt badeværelse med bruseniche samt et stort og funktionelt køkken med hvidevarer. Den rummelige stue har et dejligt lysindfald og direkte udgang til en hyggelig altan, hvor du kan nyde solen og udsigten.
Lejligheden indeholder desuden et godt soveværelse samt et ekstra værelse, der kan anvendes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse efter behov.
De lakerede gulve giver boligen et flot og indbydende udtryk. Derudover medfølger kælderrum, og ejendommen har fælles vaskeri.
Der er mulighed for parkering i gården, ligesom det er muligt at leje en privat parkeringsplads i den underjordiske p-kælder for kun kr. 300 pr. måned.
En attraktiv lejlighed med en central beliggenhed tæt på både byliv, strand og grønne områder.
Leje pr. mdr. kr. 5.663,00 + varme kr. 500,00 + vand kr. 400,00.
Depositum kr. 16.989,00.