Flyt ind i en nyrenoveret lejlighed på Farum Hovedgade – midt i den historiske landsby og tæt på naturen.
Lejligheden er beliggende på 1. sal i gavlen og byder på et lyst og indbydende hjem med et stort køkken-alrum med kvalitetskøkken fra Svane Køkkenet, fransk altan samt et rummeligt soveværelse med et behageligt lysindfald.
Som beboer har du adgang til en hyggelig fælleshave med aftensol og parkering i gården.
Beliggenheden er noget særligt. Kun få hundrede meter fra ejendommen finder du det naturskønne område omkring Præstemosen og badebroen ved Farum Sø, mens Farums hyggelige bymidte med butikker, caféer og spisesteder ligger lige om hjørnet.
Her får du en sjælden kombination af landsbyidyl, natur og byliv – samtidig med nem adgang til S-tog og København.