Stor lækker 4- værelses ejerlejlighed med super beliggenhed i Brønderslev Centrum. I gåafstand til by-centrum med butikker, gågade, cafe- og restauranter, banegårdspladsen mm.
Lejligheden fremstår i super kvalitet med nyt flot køkken fra 2017 (JKE Design), flotte trægulve fra 2017, nye indvendige døre og delvis nye troldtekt akustiklofter ligeledes fra 2017. Stor lækker tag-terrasse med markise på 13 m².
Indretning:
Indgang med garderobe, pænt gæstetoilet, praktisk badeværelse nyt skabsarrangement, 2 store værelser, flot køkken fra JKE Design med fine hvidevarer og cooker, dejlig stue med udgang til stor tag-terrasse med fin udsigt mod vest, hyggelig spisestue (både stue og spisestue fremstår med troldtekt akustiklofter).
Til lejligheden hører eget kælderrum på ca. 7 m², samt fælles gildesal med tilhørende toilet- og køkkenfaciliteter. Tillige fælles cykelkælder mm. samt parkeringsmulighed lige udenfor lejligheden.
Ejerlejligheden er beliggende i en rigtig fin nyere rødstensejendom fra 1989.