Regulær og helt ny 4 værelses lejlighed, med en spændende indretning i to plan. Lejligheden indeholder nyt flot køkken i åben forbindelse med opholdsrum og herfra udgang til terrasse, lækkert badeværelse bl.a. med bruseniche og vaskesøjle, stort værelse samt opgang til overetagen. Overetagen indeholder opbevaringsrum samt to gode og rummelige værelser. En virkelig lækker lejlighed – med masser af plads!
- Alt i hvidevarer
- Gode kvalitetsmaterialer overalt
- Flotte køkkenelementer fra Invita
Lejligheden er beliggende i et nyt boligområde i Risskov – tæt på strand, skov, Letbane (ca. 600 meter) og med gåafstand til indkøb. Ejendommen har bl.a. elevator, p-pladser til både bil og cykler, stort grønt fælles område m.m.
Lejligheden er delevenlig til 3 personer – men passer også perfekt til par/familie osv.
A/c vand betales til udlejer, og el og varme betales direkte til leverandørerne.
Tegninger er vejledende – idet der findes forskellige 4 værelses lejligheder i denne nye ejendom.