52 velindrettede kvadratmeter med udsigt over Aarhus syd fra altanen og med optimal planløsning.
I lejligheden mødes man af en flot trappe med tilhørende repos til sko og jakker. Der er spots i hele lejligheden og generelt godt lysindfald.
Der er et fint køkken, hvor man fra vinduet har udsigt over haven, som deles med to andre lejligheder. Køkkenet har gode løsninger med skjult microovn samt stort køle- fryseskab. Køkkenet ligger opdelt af en halvmur i åben forbindelse med stue. Stuen er stor nok til, at det er oplagt at indrette både en siddestue og en spiseplads. Her fra er der udgang til en fantastisk sydvendt altan med en skøn udsigt, der om sommeren byder på rigtig meget sol og mulighed for at "spise ude".
Det andet værelse byder på stort tøjskab, mulighed for studieplads/kontor og indbygget dobbeltseng og dertilørende boghylde.
Badeværelset er velindrettet med separat bruseniche og indbyggede spots.
I kælderen findes vaskemaskine og tørretumbler, hvis ikke man ønsker at hænge tøjet i den store, lækre have eller på altanen. Vaskekælder deles med to andre lejligheder.
I enden af haven findes et 8 kvm tørt skur, som kan bruges til opbevaring. Ligeledes er der et fællesskur for alle tre lejligheder, hvor der er havemøbler og haveredskaber til fri afbenyttelse.