Hendrik Pontoppidans Gade, 8000 Aarhus, Aarhus C - 4. sal
Øverst på hjørnet, med udsigt over Skanseparken, havnen og Aarhus Bugt, findes denne enestående liebhaver-lejlighed. Loft til kip, hvidmalet og indbydende - her er luft til de store tanker. Skal man bruge mere luft, er der en dejlig sydvest-vendt terrasse med brasilianske ipé hårdtræs-planker på.
Lejligheden er en rén ego / par lejlighed: ét soveværelse, ét badeværelse - og så 3 lækre, lyse stuer en suite, med loft til kip, hvor man kan pleje sine interesser, slappe af, og nyde at være på toppen af / i Aarhus.
Der er forberedt til installation af vaskemaskine og tørretumbler, men der står helt nye Miele vaskemaskine og tørretumbler i kælderen til fri afbenyttelse, ligesom der i den flotte, velbelyste og granit-beklædte kælder findes cykelparkering, samt udgang til flot og velholdt gårdhave samt have.
Lejligheden er ikke delevenlig. For at sikre os, at du har læst hertil, og er klar over, at lejligheden ikke er delevenlig, beder vi dig starte dit eventuelle skriv til os med ordene "Max 2", da vi på den måde hurtigt kan sortere mængden af irrelevante standard-ansøgninger fra.
På forhånd tak.