Stor og lys 3-værelses lejlighed på toppen af Aalborg med kig til fjorden og i gå-afstand til alt det spændende og stadig så højt oppe, at lyd fra det pulserende byliv ikke generer.
Lejligheden byder på en mindre fordelingsgang, stor stue med både plads til spisebord og hygge-afdeling, stort soveværelse og et ekstra værelse, der kan agere kontor, hobbyrum, gæsteværelse eller børneværelse, køkken og badeværelse. Der medfølger ligeledes et opbevaringsrum i kælderen.
Der er vaskekælder i ejendommen, samt mulighed for cykelparkering i kælderen og uforstyrret baggård, som kan bruges til en afslappende stund, grille på en sommeraften eller lignende.
En super-billig lejlighed til det studerende par, en lille ny familie eller blot ham eller hende, der vil bo MIDT i Aalborg til billige penge.