Nyrenoveret 2 værelses lejlighed beliggende i Rantzausgade midt i Aalborg.
Lejemålet indeholder entré med plads til at stille skoene og hænge jakken. Fra entréen har man direkte adgang til den store og lyse stue som har flotte trægulve. Gennem gangen finder man køkkenet som er udstyret med alle hårde hvidevarer, heriblandt opvaskemaskine og kombivask (vaskemaskine og tørretumler). Lejligheden byder ligeledes på et værelse ud mod den hyggelige baggård. På badeværelset er der bruseniche med klinker og ligeledes plads til opbevaring af diverse toiletsager. Hele lejligheden har flotte trægulve og godt lysindfald.
En mere central lejlighed findes ikke! Inden for få hundrede meter finder man Aalborgs pulserende byliv i form af gågade. Lejligheden ligger dog på en tilpas lille vej uden meget gennemkørsel. Ligeledes inden for én kilometer finder man havnefronten, CREATE, Aalborg Kongres- og kulturcenter, Nordkraft, Friis og Salling shoppingcenter, Jomfru Ane Park m.m. Natuligvis findes indkøbsmuligheder og busstoppesteder lige om hjørnet.
Lejligheden er perfekt til kæresteparret eller de to studerende som ønsker, at dele en moderne og central lejlighed.