Lækker og lys 3-værelses lejlighed på 66 veludnyttede kvadratmeter - midt i Universitetskvarteret og tæt på det kommende Supersygehus. Dertil kommer, at der kun er få minutters kørsel til motorvejsforbindelser i syd- og nordgående retning.
Der er to separate værelser og et stort køkkenalrum samt masser af skabsopbevaringsplads, flotte parketgulve og dejligt lysindfald. Udsigt til Klingenberg-søen, gode gratis parkeringsmuligheder og gode indkøbsmuligheder ved Fakta og Føtex inden for kort afstand (1-1,5km) samt busforbindelser til Aalborg Midtby inden for 1 minuts gang. Der er aflåst cykelælder og topmoderne fællesvaskeri samt adgang til opbevaringsrum i tør og aflåst kælder. Der er ydermere direkte adgang til fælles gårdhave med mulighed for at grille på de lune sommeraftener. Boligblokkens beboerforening er også aktiv i forhold til at lave gode forhold for beboerne.
En oplagt og billig lejlighed for en eller to studerende, det unge par, eller bare dig, der vil der vil bo i en af Aalborgs mest spændende og voksende bydele med masser af muligheder.