Lys og indflytningsklar 2-værelses lejlighed i Aalborg Vestby. Lejligheden byder på et lyst og rummeligt soveværelse med faste skabe samt en hyggelig stue med flotte lyse trægulve. Køkkenet er fra HTH med god skabsplads, indbygget opvaskemaskine. Badeværelset er pænt og funktionelt med separat bruseniche. En ideel bolig til dig, der ønsker en charmerende lejlighed med moderne bekvemmeligheder midt i byen. Lejligheden ligger i populære Vestbyen – kun en kort gåtur fra centrum og shopping. Området byder på hyggelige caféer, gode indkøbsmuligheder, fitnesscentre og grønne oaser som Vestre Fjordpark og Kridtgraven. Du finder også Aalborg Streetfood og Vestre Bådelaug i nærområdet, hvilket giver en skøn kombination af byliv og natur tæt på hjemmet.