Denne lejlighed er dejlig rummelig, og har helt nyt køkken og bad.
Når man træder ind i lejligheden kommer man ind i en fordelingsgang, hvor der lige er plads til noget entré areal. Til venstre for sig har vi stuen. Der er flot udsigt til Sankt Markus kirken.
Rummet er meget nemt at indrette, og med de fine detaljer i loftet, kan man gøre det super hyggeligt.
Ligeud for gangen har vi køkkenet. Alt er i fine nye hvide materialer, og der strømmer lys ind fra vinduet. Der er fint med bordplads, og man kan sagtens stille noget ekstra foran bagtrappedøren.
Til slut har vi soveværelset. Det er også super fint med udsigt til gårdhaverne i nærheden. Det er herfra at der er udgang til badeværelset. Man har lavet et rum kun til formålet. Det hele er nyt og flot.
Man er altså første person til at bo i denne lejlighed, som altså fremstår som helt ny. Meget hyggelig lejlighed.
Der er fælles vaskeri i bygningen og mulighed for parkering af cykler i baggården.