Helt nyt lejemål med alle bekvemmeligheder. Du går ind af din egen indgang med plads til tøj og sko. Herfra kommer du ind i stue med godt kik ud på gaden, Det åbne køkken med opvaskemaskine og alt i hårde hvidevarer, samt køkkenø, tager sig pænt ud. Der er to rigtig gode værelser, selvfølgelig med indbyggede skabe. Badeværelset er med fliser, egen vaske/tørremaskine og lækkert indrettet.
Der er gulvvarme overalt i lejligheden, fliser i bad og entre, trægulve i eg i resten af lejemålet. Ventilationsanlægget hjælper dig med at sikre et behageligt indeklima. Trafikken høres næsten ikke igennem de tre-lags termovinduer. En flot og præsentabel lejlighed. Depotrum medfølger, og der kan lejes egen parkeringsplads.