Denne flotte, funktionelle kvalitetsvilla er beliggende i eftertragtet kvarter tæt ved S-tog, gode indkøbsmuligheder, caféer og smuk natur. Efter blot 5 minutters kørsel er du i handelsbyen Lyngby med shopping center, mange specialbutikker, bio, fitness, gode caféer og restauranter m.v. - og det tager kun ca. 10 minutter at køre til København.
Villaen har integreret dobbelt carport med tilstødende udhus og er omkranset af dejlig, velbeplantet have med solrige terrasser og redskabsskur.
Fra carporten træder man ind i en hall med indgang til gæstetoilet. Direkte adgang til stor, lys opholdsstue smukt møbleret med klassiske møbler og med pejse brændeovn og store panorama vinduer hvor man kan nyde udsigten til den ugenerte, flotte have. Tilstødende stue, som evt. kan omdannes til arbejdsplads eller ekstra soveplads. Fra opholdsstuen er der udgang til den store, solrige terrasse og have. Fra hall desuden indgang til rummelig spisestue med tilstødende, nydeligt spisekøkken med god skabsplads og alle hårde hvidevarer, herunder amerikansk køleskab/fryser. Fra spisestuen træder man ind i en gang med indgang til ekstra badeværelse med bruseniche/toilet, 2 gode soveværelser og master soveværelse, alle med indbyggede garderobeskabe. Fra master soveværelse indgang til nydeligt badeværelse med badekar, bruseniche og toilet.
Fra gangen er der nedgang til stor kælder med stort vaskerum, gildestue, der evt. kan benyttes til ekstra stort soveværelse og flere disponible rum.
Boligareal, 171 m2 + kælder, 104 m2.
Lejen er ekskl. forbrug.
Dyretilladelse efter aftale.
Udlejes møbleret fra 1/9 i 2-4 år.