Log ind

5 værelses hus på 247 m²

Gardes Alle, 2900 København, Hellerup

Snarest muligtLedig fra
24+ månederLejeperiode
5Værelser
Energimærke: D
Energimærke

Gennemrenoveret palævilla på en af Hellerups mest eftertragtede adresser kan lejes tidsbegrænset i 5 år.

Centralt beliggende på den attraktive del af Gardes Allé, få minutters gang fra Øresund, Øregårdsparken, Strandvejens butikker og caféer samt områdets eftertragtede skoler, herunder Tranegårdsskolen og Øregaard Gymnasium. Ankomsten sker via en præsentabel indkørsel og forplads med automatisk port, carport og integreret ladestander. Allerede her fornemmer man det høje niveau, der kendetegner ejendommen.

Villaen fremstår smukt proportioneret med hvidpudset facade og sortglaseret tegltag. De i alt 427 etagemeter er gennemgribende renoveret i 2023/2024 med stor respekt for husets arkitektur og med en kompromisløs tilgang til materialevalg og udførelse.

Indenfor mødes man af en elegant entré og hall med et smukt trappeløb, der naturligt binder husets etager sammen. Stueetagen er indrettet til det moderne familieliv med store sammenhængende opholdsrum, hvor lysindfaldet og de generøse proportioner skaber en særlig atmosfære. Opholdsstuen med karnap og biopejs ligger i åben forbindelse med spisestuen og det eksklusive køkken, som er udført af Simonsen & Czechura. Materialerne er nøje udvalgt med granitbordplader, kobberdetaljer og integrerede hvidevarer fra Gaggenau, hvilket giver et både tidløst og internationalt udtryk.

Fra både køkken og spisestue er der direkte adgang til den store sydvendte terrasse i hårdttræ. Her er god plads til både spise- og loungeområde, og den solrige have danner en smuk og privat ramme om udelivet.

På første sal er indretningen ideel til familien med en naturlig opdeling mellem forældre- og børneafdeling. Forældresoveværelset har udgang til egen altan, mens de øvrige værelser er velfordelte og betjenes af to badeværelser. Det nuværende påklædningsværelse kan uden videre genetableres som et selvstændigt børneværelse.

Anden sal er fuldt udnyttet med loft til kip og et fantastisk lysindfald. Etagen anvendes i dag som fitnessrum, men kan lige så vel indrettes som teenageafdeling, kontor, atelier eller ekstra opholdsrum. Velux-tagaltanen tilfører både lys og luft og understreger rummets særlige karakter.

Kælderen er udgravet og integreret som en naturlig del af boligen. Her findes vaskerum, badeværelse og flere gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder. Etagen egner sig særdeles godt til teenageafdeling, gæster, au pair eller hjemmekontor.

Overalt i huset opleves en sjælden grad af konsekvens i materialevalg og detaljer. Inventar fra Simonsen & Czechura, kobberarmaturer fra Vola, lysdesign fra Møller & Rothe, brede Douglas-planker fra Dinesen og gulvvarme på næsten alle etager bidrager til den gennemførte helhed.

En sjældent vellykket kombination af klassisk palævilla, moderne komfort og en beliggenhed, der hører til blandt de mest eftertragtede i Hellerup.

Detaljer om udlejning

Indflytningspris

Første måneds husleje
120.000 kr.
Forudbetalt husleje
120.000 kr.
Depositum
360.000 kr.
Aconto
5.175 kr.
Samlet pris ved indflytning
605.175 kr.

Månedlig leje

Månedlig husleje
120.000 kr.
Aconto
5.175 kr.
Samlet månedspris
125.175 kr.

Detaljer om bolig

Livsstil

  • Delevenlig
  • Kun for studerende
  • Husdyr tilladt
  • Seniorvenlig

Faciliteter

  • Parkering
  • Elevator
  • Altan/terrasse
  • Ladestander

Inventar

  • Møbleret
  • Tørretumbler
  • Vaskemaskine
  • Opvaskemaskine

Galleri

Kort

Månedlig leje

120.000kr

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PresseData- og privatlivspolitikCookiesHandelsbetingelserWhistleblowerordningKarriereBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseFlyttesynFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play

Indholdet er beskyttet i henhold til ophavsretsloven. Regelmæssig, systematisk eller kontinuerlig indsamling, opbevaring og enhver anden form for kompilering af data er ikke tilladt uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra BoligPortal.
© 2001–2026 BoligPortal