Huset er på hele 224 etagemeter fordelt over husets fire plan og står i
renoveret og moderne stand. Med en yderst attraktiv beliggenhed i midten af
rækken på Sundvænget er dette en yderst sjælden mulighed på
lejemarkedet.
Man ankommer til husets sydvendte forhave der er fuldt ud afskærmet fra vej.
Haven er nydelig og nem at holde - og der er ved husets facade indrettet en
mindre terrasse med markise. Herfra er videre adgang til husets entre.
I husets entre bliver man straks mødt af de flotte håndlavede detaljer i
træværket på både trappeløb, garderobeskabe mv.. Huset er renoveret med
respekt for de originale detaljer og står i flot og indflytningsklar stand.
I entre er indbyggede skabe til overtøj og videre adgang til husets stuerum.
Der forefindes i alt tre stuerum i forlængelse af hinanden, hvor de to er i
åben forbindelse. Opholdsstuen er åben forbindelse med udestuen, som er
fuldt ud indrettet til beboelse. Herfra er direkte udgang til forhaven.
Spisestue kan separeres fra opholdsstuen og er i delvist åben forbindelse
med køkkenet og har vinduer mod gårdhaven bag huset.
Husets køkken er af nyere dato er og fuldt udstyret med alle nødvendige
hårde hvidevarer samt Quooker, vinkøleskab mv.. Fra køkkenet er direkte
adgang til endnu et mindre stuerum, der er oplagt at indrette med et mindre
spisebord til dagligt ophold. Herfra er direkte udgang til en flot og meget
privat brolagt gårdhave med hyggelig beplantning. I forlængelse af
stuerummet er adgang til bryggers med opbevaringsplads samt husets
kælder/fyrrum Yderligere forefindes i stueplan et badeværelse med
bruseniche samt et separat vaskerum.
Husets 1. sal er udført med hele tre soveværelser i varierende størrelse.
Det primære soveværelse er stort og er udført med indbyggede skabsvæg og
har en mindre altan mod forhaven, hvor man kan nyde morgensolen. Yderligere
forefindes et godt badeværelse med kombineret kar og brus på 1. salen..
Husets 2. sal er fuldt renoveret og udnyttet. Her er hele 41 m2 med et flot
rum og kan fint indrettes som ekstra soveværelse, hjemmekontor, ekstra
stuerum, hobbyrum eller lignende. Der er en flot udsigt over området og til
vandet fra kvistvinduerne.
Som beboer på Sundvænget har man delt brugsret til en privat strandgrund
for enden af vejen, hvor der både er etableret badebro, legeplads,
fodboldbane mv.. Der er et hyggeligt og socialt fællesskab på vejen, som
man som lejer kan vælge til og fra som man ønsker. Det er et børnevenligt
området og betragtet som meget sikkert.
Huset udlejes umøbleret for en periode på 24-36 måneder. Udlejes ikke som
delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.