Denne velholdte villa er beliggende på attraktive Kollemosevej i Virum. Det er en skøn bolig i tre plan med en dejlig have og en stor, solrig træterrasse. Boligen byder på en elegant entré med gode skabsløsninger samt et gæstetoilet med bruseniche. Husets stueplan rummer en stor og lys opholdsstue der er i åben forbindelse med et lækkert moderne køkken. Det åbne opholdsrum har masser af plads til både afslapning og samvær. Fra stuen er der adgang til en hyggelig udestue, der kan indrettes som hjemmekontor eller legerum. Til huset findes en stor solrig sydvestvendt træterrasse, med trapper ned til den frodige og hyggelige have. Haven er ideel til børnefamilien og byder blandt andet på trampolin og legestativ. På førstesalen er der tre store og lyse soveværelser samt et pænt badeværelse. I kælderen (55 m2) er der gode opbevaringsmuligheder og vaskemaskine og tørretumbler. Til ejendommen hører der en carport med plads til to biler samt en ladestander til elbil. Ejendommen er beliggende i et attraktivt kvarter i Virum. Kort afstand til Virum station, skønne naturområder ved Furesøen, Kollelev Mose samt alt det bedste Virum har at tilbyde af gode indkøbsmuligheder, shopping, restauranter og cafeer.