HELLERUP - DYSSEGÅRD - STENAGERVEJ
I det hyggelige Dyssegårdskvarter udlejes denne dejlige velholdte og veldisponerede villa på 135 m2 samt 90 m2 god anvendelig kælderetage.
Boligen har fra entreen adgang til skønt bryggers med separat udgang til terrasse/have. Her er gæstetoilet og det ene af de fire soveværelser, som bl.a. har lækre indbyggede skabe med masser af opbevaringsplads og garderobe.
Det lyse og nyere Hanstholm køkken ligger i åben forbindelse til stuen og her er yderligere et værelse med adgang til den ene af de dejlige terrasser.
I forskudt plan findes yderligere adgang til haven samt to større værelser og lækkert badeværelse.
Kælderen er super indrettet med tre disponible rum samt større badeværelse. Den er testet og radonfri og egner sig derfor godt til ophold.
Ejendommen ligger tæt ved Dyssegårdsskolen og med kort afstand til transport, indkøb og ikke mindst i kort afstand til bl.a. Rygaards Skole.
Boligen udlejes umøbleret fra april 2026 i en 2-3 årig periode primært til expats. Husdyr på forespørgsel. i lejen indgår gartner til vedligehold af have og udendørsarealer.