Log ind

5 værelses hus på 100 m²

Salonikivej, 8530 Aarhus, Hjortshøj

1. marts 2027Ledig fra
UbegrænsetLejeperiode
5Værelser
Energimærke: E
Energimærke

Landsted nord for Aarhus

Nedlagt husmandssted fra omkring 1850 ved landsbyen Hårup 5 km nord for Hjortshøj i Aarhus Kommune. Der er ca. 2.000 m2 jordareal indenfor læbæltet, som det er frivilligt om man vil bruge til have, dyrehold eller lade det ligge som naturgrund, som det er nu. Den gamle stald må i grundplanet benyttes af lejer til f.eks. opbevaring, cykler, hobbyværksted, dyrehold og lign. Heste må dog ikke være for høje, da der er lavt til loftet.

Indflytning kan også ske før 1. marts 2026.

Egnet til deling, da køkken, badeværelse og stue er midt i huset. Der er to værelser på hver side, så toilet, køkken og stue kan benyttes af alle uden at forstyrre andre beboere.

Indvendigt nyrenoveret med nyt køkken og nyt badeværelse samt nyt gulv i stue og gang. Opvarmning: Luft-vand varmepumpe fra 2024, som er meget økonomisk. 400 mm isolering på loftet. Huset ligger frit og stille omgivet af marker og man ser ofte rådyr og andet vildt i haven. Der er skole og børnehave indenfor 100 meter, og man skal ikke krydse befærdede veje for at nå dertil.

Køretid til Aarhus i bil er ca. 30-40 min. Der går to buslinjer til Aarhus på den nærliggende Mejlbyvej. E-45 og Djurslandsmotorvejen er begge omkring 8 km væk og til Aarhus Lufthavn er der ca. 45 min. køretid.

Nærmeste dagligvarebutik er Min Købmand i Mejlby ca. to km fra Salonikivej. Netto og Rema 1000 findes indenfor 10 km. I Mejlby findes også slagter med slagtervarer og sandwich åben alle ugens dage.

Hårup er en hyggelig landsby som udover skole og børnehave også har en sportshal og et forsamlingshus der arrangerer fællesspisning for beboerne, så man kan hurtigt lære de lokale at kende. Der er et godt foreningsliv. Desuden huser byen mikrobryggeriet Sjaiber i det gamle Esbenhus Mejeri, som har åben bar et par dage om ugen med salg af specialøl.

Hvis man er til jagt, kan man leje jagten til på de ca. 2 ha markjord, der findes udenfor læbæltet, som tilhører ejendommen. Der er godt kuglefang i vestlig retning. Prisen er 1.500 kr. pr. år og der er rådyr, fasaner, agerhøns, skovduer, harer og ræve m.v. i området.

Detaljer om udlejning

Indflytningspris

Første måneds husleje
8.800 kr.
Forudbetalt husleje
17.600 kr.
Depositum
26.400 kr.
Aconto
0 kr.
Samlet pris ved indflytning
52.800 kr.

Månedlig leje

Månedlig husleje
8.800 kr.
Aconto
0 kr.
Samlet månedspris
8.800 kr.

Detaljer om bolig

Livsstil

  • Delevenlig
  • Kun for studerende
  • Husdyr tilladt
  • Seniorvenlig

Faciliteter

  • Parkering
  • Elevator
  • Altan/terrasse

Inventar

  • Møbleret
  • Tørretumbler
  • Vaskemaskine
  • Opvaskemaskine

Galleri

Kort

Månedlig leje

8.800kr

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PresseData- og privatlivspolitikCookiesHandelsbetingelserWhistleblowerordningKarriereBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseFlyttesynFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play

Indholdet er beskyttet i henhold til ophavsretsloven. Regelmæssig, systematisk eller kontinuerlig indsamling, opbevaring og enhver anden form for kompilering af data er ikke tilladt uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra BoligPortal.
© 2001–2026 BoligPortal