Dejligt hus i Aalborgs skønneste kvarter udlejes tidsbegrænset frem til maj 2027.
Vores nye lejere blev så glade for området at de købte et hus i nærheden, så nu søger vi et nyt sæt lejere som kan få glæde af vores hus.
Vi søger gerne en lejer som er villig til at binde sig i op til et år, men dette er ikke et krav. Vi er dog villige til at give en rabat ved en bundet lejeperiode på mere end 9 måneder.
Dejligt hus i to plan og med god kælder beliggende for enden af blind vej i Hasseris' “pigekvarter”. Der er få minutters gang til Kridtgraven samt adgang til stisystemer til Aalborg midtby. Indkøbsmuligheder ved Hasseris bymidte er 1 km væk.
Stueplan fremtræder lyst med store vinduer og dejlig grøn udsigt. Der er to stuer en suite med udgang til stor træterrasse og haven. Stort køkken-alrum og en lys entre.
På 1. sal er loftet åbent til kip, hvilket giver tre dejlige lyse værelser som alle har god skabsplads, samt et badeværelse med brus.
Kælderen har en god loftshøjde med en stor gang med adgang til stort badeværelse, viktualierum, vaskerum, gæsteværelse/hobbyrum og to gode opbevaringsrum.
Udenfor er der en stor have med bøgehæk og flere bede. I den ene ende er der en stenterrasse med dejligt drivhus.
Foran er der en garage samt indkørsel med plads til en bil. Da huset ligger mellem to blinde veje uden mulighed for gennemkørsel kan vejen bruges som en store legeplads for børn og barnlige sjæle.