
Charmerende, ældre ejendom beliggende i rolige og naturskønne omgivelser med Østskoven som nabo og blot 2,5 km til Esbjergs byskilt.
Her får du masser af luft og natur omkring dig, samtidig med at du bor tæt på byen.
Huset indeholder en hyggelig stue med brændeovn, to store værelser, et rummeligt køkken med spiseplads samt et stort badeværelse. Derudover er der et stort gangareal og et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Fra stuen er der direkte udgang til terrassen og en stor, lukket have med blandt andet et frugttræ. Til ejendommen hører desuden en garage, samt gode parkeringsmuligheder i indkørslen og på gårdspladsen.
Da der er tale om en ældre ejendom, søger vi en lejer, der sætter pris på husets charme, og som er praktisk anlagt og indstillet på selv at stå for mindre reparationer og almindelig vedligeholdelse, både indvendigt og udvendigt.
Der er mulighed for at holde husdyr efter nærmere aftale.
Praktiske oplysninger:
Boligareal: 80 m² i følge BBR + yderligere 40 m².
Samlet areal: 120 m².
Garage: 24 m².
Opvarmning: oliefyr.
Landlord online today
Monthly net rent
7.200kr