Lejligheden er totalt gennemmoderniseret. Du starter i en stor lys entre.
Der er et dejligt lyst køkken med opvaskemaskine, hvor der også er plads til spiseplads.
Der er 2 store stuer (stue en suite), dog kan dørene lukkes og dermed opnår man et ekstra stort sove værelse.
Derudover er der 2 gode soveværelser, hvor det ene har udgang til en stor 16 kvm vestvendt altan.
Badeværelset er stort og lyst med gulvvarme og plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Hele lejligheden har et godt lysindfald. Der er lyst plankegulv i hele lejligheden.
Eget depotrum på 12 kvm. i kælder. Der er parkeringsplads og et cykelskur i baggården.
Lejligheden ligger i en præsentabel ejendom.
Vand/varme aconto. Opvarmes med billig fjernvarme. Ejendommen er hulmurisoleret.
El afregnes direkte til forsyningsselskaberne.
Husdyr ikke tilladt.
Lejligheden er en ikke ryger lejlighed, og ejendommen bebos kun af rolige lejere.