Bemærk at billederne er af vores prøvebolig.
Lejligheden har et lyst køkkenalrum, hvor der er rig mulighed for at etablere spiseafdeling i den ene ende, samt stue i den anden. Køkkenet er et hvidt grebsfrit køkken med hvidevarer fra Siemens. Fra spiseafdelingen er der adgang til lejlighedens ene altan, som ligger ud mod kanalen. Fra stuen er der ligeledes adgang til lejlighedens anden altan, som vender ind mod det rolige gårdmiljø. Fra boligens køkkenalrum er der trappe direkte op til boligens store tagterrasse, hvor der er rig mulighed for at etablere et privat udeliv. Boligens badeværelse er et rummeligt samt lyst badeværelse, med grå fliser i brusenichen samt på gulvet. Der er endvidere vaskemaskine og tørretumbler.
Ejendommen er et frirum flankeret af havnens kanaler og et spirende café- og iværksættermiljø. Den unikke arkitektur og det enestående gårdrum, danner rammer for mange oplevelser og historier. Det er her historierne starter, her de skabes, og her de genfortælles.