Lejligheden byder på en entré, et rumligt køkken-alrum, en særskilt stue, 2 værelser og et badeværelse.
Boligerne er skabt i et spænende design og materialer af høj kvalitet. Der er valgt en kontrastfyldt designlinje til boligerne, der har rødder i ejendommens historie, men som på samme tid tilfører de nyeste trends og design. Boligerne er med flot lysindfald fra de hvidsprossede vinduer i oprindelig til. Gulve er i lyse egetræsplanker med hvide paneler og døre.
Boligernes specialdesignede snedkerkøkkener er i egetræsfiner med massive træprofiler. Interiøret er grebsfrit og suppleres af armatur i chrom, samt vask i stål. Bordplader er i lys komposit der giver en flot kontrast til den gyldne nuance i køkkenfronter. Udvalgte vægflader er i grå nuance.
Boligernes badeværelser er udstyret med specialdesignet interior i gylden egetræsfiner, der matcher boligens køkken. Interiøret suppleres her af kolde metaller iarmaturer og brusegabine i glas med metalramme.
Ejendommen er beliggende på “det nye Østerbro“, kun et stenkast fra Vibenhus Runddel metro og busforbindelser. Nærmiljøet byder på flere indkøbsmuligheder og Fælledparken.