Lækker og lys lejlighed i city med elevator og adgang til parkering.
Der er helt nyt køkken i denne flotte lejlighed med stue en suite. Stuen er med franske døre til den store spisestue, som også kan bruges som ekstra værelse. Fra stuen er der ligeledes adgang til aflukket altan, hvor man kan nyde aftensolen eller morgenkaffen.
Ved indgang til lejligheden træder man ind i en stor fordelergang med skabsplads. Der er fra gangen adgang til alle rum. Soveværelset med nye skabe, stort badeværelse, spisestue og stuen samt til vaskerummet med vaskemaskine og tørretumbler.
Der er depotrum i kælderen og parkeringsmuligheder i gården eller man kan leje privat garage (kr 500/mdr). Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål og aftal en fremvisning.