Denne rummelige 4-værelses lejlighed på 95 kvm er ideel til fire studerende, der ønsker at bo centralt og billigt i Aalborg. Lejligheden rummer fire gode, regulære og lyse værelser, alle med store vinduespartier, som giver et behageligt lysindfald. Køkkenet er funktionelt og praktisk indrettet, og badeværelset er opdelt i bad og toilet, hvilket gør hverdagen lettere, når man er flere om at dele boligen.Standen er enkel og brugt; lejligheden er ikke nymalet, og gulvene fremstår med almindeligt slid. Til gengæld får man en stor og delevenlig bolig til en særdeles attraktiv pris midt i Aalborg.