Facts om huset:
Huset ligger i Brønshøj-Husum (tæt på S-tog) og vi bor til ubegrænset leje.
Vi er 4 venner (hvoraf 2 er gift med hinanden) og et barn, der bor i huset.
Huset har fem soveværelser og to badeværelser fordelt på to plan, samt et køkken og en stue med adgang til en fælles terasse.
Huslejen er 4.300kr inkl. acconto og varme
Depositum er 10.000kr
Lidt om os:
Jonas (30år) - Kollektivets hjerte:
Jeg er uddannet folkeskolelærer og arbejder til dagligt på fuldtid i en skole i Tårnby. Jeg holder meget af min eftermiddags lur, men er ellers meget social. Når jeg er hjemme, er jeg altid frisk på fælles madlavning og spisning, samt at afslutte aftenen med enten en film på sofaen eller en lille øl på terrassen.
Natalie (28år) & Lars (29år) - Kollektivets ægtepar:
Vi er begge to pædagoger, Natalie læser en kandidat i pædagogisk sociologi,
mens Lars arbejder i en daginstitution i Greve.
Natalies favoritsted er derhjemme på vores sofa, her elsker jeg at ligge og slappe af, hygge med mine roommates, se dårligt TV og putte med kattene.
Lars er meget social, elsker at lave mad, spille brætspil eller drikke en øl på den lokale bodega.
Lea (31år) & Ruth (2år) - Kollektivets Mutti og Pippi Langstrømpe:
Lea er uddannet pædagog og Ruth går i vuggestue.
De elsker begge en god leg, en dårlig joke og er altid med på sjov og ballade, men respekterer og en lukket dør og tid til afslapning.
JJ (Jonas Junior) og Felix - Kollektivets katte:
Vi er to super fucking søde og kærlige katte. Til dagligt laver vi intet andet end at sove, spise og lege med hinanden. Vi elsker at gå på opdagelse og er venner med vores naboer, dog er vi selvfølgelig mest glad for at være derhjemme og sammen med vores dejlig roomies.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Jonas, Lars, Lea, Ruth & Natalie !