Om lejligheden & området
Jeg udlejer et lyst værelse på 14m2 i en 116m2 lejlighed med 2 toiletter, i Høje-Taastrup. Huslejen er 7.000 kr. inkl. forbrug og depositum svarer til 2 måneders husleje. Indflytning er fra 1. marts 2026. Lejeperioden er ubegrænset.
Vi har adgang til indendørs fitness, pool og sauna. 250/250 fibernet er gratis med mulighed for opgradering. Du kan også leje én parkeringsplads. Lejligheden (udover dit værelse) er møbleret og alle møbler/hårde hvidevarer er splinternye.
Du kommer til at bo få min. fra Høje-Taastrup Station med regionaltog (15 min. til KBH), S-tog og busser. Derudover er shoppingscenter City2 i nærheden.
Stuen er på 40m2 føles meget rummelig og har adgang til lukket altan, hvor der kommer meget sollys ind. Jeg køber løbebånd eller motionscykel til altanen, hvor dit input også er værdsat. Der er også en 5-personers sofa fra Ilva og et lækkert 65-tommer TV (144 Hz). Køkkenet blev renoveret i 2025 og der er ny mikroovn/airfryer.
Der er gåafstand til flere dagligvarebutikker: Netto, Lidl, Rema 1000, 7/11, grønthandler samt caféer og restauranter. Yderligere er der udendørs fodboldbane, tennis, basketball og bordtennis og et grønt område
Til lejligheden hører et stort 11 m2 kælderrum til deling samt cykelparkering. Der er ingen elevator (2. etage) og rygning er ikke tilladt. Der er vicevært tilknyttet, som står for bl.a. snerydning og rengøring af opgang osv.
Lejligheden ligger i rolige omgivelser og har chip-adgang til opgangen. Husdyr er tilladt efter aftale med mig.
Alle billeder er desværre uden møbler, da jeg ikke er flyttet ind endnu.
Om mig
Jeg hedder Micas, er 24 år, halvt dansk og halvt tysk. Læser HA-Almen 6. semester på CBS. Ellers kan jeg fanges i Valby, hvor jeg har studiejob. Jeg vil læse yderligere 2 år på en kandidat. Jeg flytter selv ind i lejligheden primo marts. Jeg har lidt erfaring med at bo sammen med andre fra mit år på efterskole, men har ellers kun boet i hus. I min fritid styrketræner jeg og rejser gerne til udlandet i de større ferier. P.S. Der vil altid stå masser af proteindrikke i køleskabet 😊. Yderligere bruger jeg meget tid på at se serier, YouTube og gamer også.
Om dig
Jeg søger en nogenlunde jævnaldrende, rolig og respektfuld roomie. Det ville være fedt, hvis du havde lyst til at lave mad, spille eller se serie sammen i ny og næ. Hvis du mener, at vi er et match, skriv gerne en DM om dine interesser og hverdag.
Bedste hilsner
Micas